6 ting der gør køkkenet lidt lækrere

Køkkenet er samlingspunktet for hjemmet. Men der er også bare rigtig mange køkkener derude, som ligner hinanden på en prik. Det gør de naturligvis, fordi de ofte kommer fra de samme sælgere af køkkener, og de har desværre kun et vis sortiment at tilbyde.

Der er dog flere ting, du kan gøre for at skabe lidt mere personlighed i dit køkken, selvom du må vælge mellem de samme køkkener fra IKEA, Svane eller andet steds fra, som alle andre mennesker må. 

I denne artikel vil vi gennemgå 6 fine ting, der kan give dit køkken personlighed, så det ikke ligner andres. For vi vil gerne skille os ud, det vil de fleste i hvert fald.

Skift dine gryder og pander til støbejern

Du kan starte med at kigge på dine gryder og pander og så vælge at skifte dem alle ud med støbejernsmodeller. Det vil både give dig redskaber i køkkenet for livet, hvis du passer rigtigt på dem, men det vil også give dig mulighed for dekoration.

Støbejernsgryder og pander ser bare bedre ud. Og du kan vælge at hænge dem på væggen, så de virkelig kommer til sin ret. Det kan give en form for sydlandsk stemning, eller det kan give en følelse af, at her bliver køkkenet brugt. Samtidig med at du kan fortælle alle, der besøger dig, hvorfor støbejern er vejen frem indenfor madlavning.

Skab nogle andre rammer med det rette lys

Du kan også kigge på, hvad det er for noget lys, du har i dit køkken. Ofte så kan der være spotlys i køkkenet, men de giver ikke særlig meget i forhold til udtryk. De giver egentlig bare lys.

Hvis du har et køkken, som har spots i vægskabene, så kan du eventuelt kigge på en lækker designer lampe til rummet. Eller hvis du har køkkenalrum, så sørg for, at der er flotte lamper over spisebordet. Lys kan virkelig give noget ekstra lækkert til et køkken, der ellers ligner alle andres, og det er derfor også en måde at skille sig ud. Det er muligt at finde lækre køkkenting fra Audo Copenhagen hos AndLight til dine lysbehov, og meget mere.

Mal dine køkkenlåger i en spændende farve

Har du nogle køkkenlåger, som du måske har overtaget fra en tidligere ejer, eller som du bare er ved at være træt af. Så kan du måske overveje at male dem i en spændende farve. De fleste køkkenlåger kan behandles, så de er lette at male, og det kan give dit køkken et helt særligt udtryk.

Hvis du ikke selv er så ferm med det at male, så kan du altid få en professionel til det. Det koster ikke alverden at få køkkenlåger malet, men dit køkken vil blive opfrisket og lækkert med den rette farve. Det er en spildt mulighed for dit køkken, hvis du bare holder dig til en farve som hvid, som mange køkkener desværre kommer i. Lad din inspiration flyde, og mal dine køkkenlåger efter dit temperament.

Urteplanter i køkkenet

Planter, som urteplanter, kan give lidt friskt pust til dit køkken, samtidig med at de naturligvis er brugbare i madlavningen. Disse kan du også hænge på væggen i potter eller andre typer holdere, eller du kan have dem stående på køkkenbordet i en smart løsning.

Når vi inviterer urteplanter ind i køkkenet, så giver det en lækker stemning, og det giver en følelse af, at maden, der bliver lavet i dette køkken, er lavet med kærlighed og velovervejethed.

Urter er generelt godt til madlavning, og de friske af slagsen giver ofte mere pondus til dine retter. Derfor kan du med urteplanter både få et godt udseende i køkkenet, og du vil måske også få bedre eller mere smagfyldt mad ud af det.

Viskestykker i flotte designs

En ellers normal ting som viskestykker behøver ikke være kedelige at se på. Du kan få rigtig mange flotte designs af viskestykker, som alligevel skal bruges i et køkken. Derfor er det også en gylden mulighed for at skabe lidt liv i køkkenet. Det samme gælder også grydelapper.

Der hænger næsten altid et viskestykke til tørre i køkkenet, så hvorfor ikke gøre det til en mulighed for noget unikt i stedet for en øjebæ.

Kogebøgerne skal frem

Har du kogebøger liggende på en hylde, så skal du se at få dem frem og synlige i køkkenet. De fleste kogebøger er faktisk ret lækre at se på, og de vil igen give en opfattelse af, at køkkenet bliver brugt velovervejet.

Du behøver naturligvis ikke at have alle kogebøgerne frem, men hvis du har et par stykker, som er lidt lækre at se på, så er der ikke noget i vejen for, at de kan få en fast plads på køkkenbordet.

Se, om du ikke kan lave en løsning, der kan give dem en plads i køkkenet. Vær gerne lidt kreativ, så de bliver udstillet. Det kan være en lille holder på væggen, hvor man kan se forsiderne, eller det kan være et form for stativ på køkkenbordet.

Der er meget lækkerhed i design at finde med kogebøger, og måske vil du også opleve, at du rent faktisk får dem brugt noget mere, hvis de er til rådighed på en nem måde.


 

Menu
Top